27/05/15
Når statsministeren udskriver Folketingsvalg bortfalder alle ikke vedtagede lovforslag.
Det gælder bl.a. for udbudsloven (lovforslag L 164).
Det betyder, at udbudsloven skal fremsættes igen i næste Folketingssamling til efteråret formentlig
vil dette ske allerede i oktober 2015.
Status på det lovforslag der blev fremsat i Folketinget den 18. marts 2015, og 1. behandlet den 26. marts
2015 er, at det var sendt i udvalgsbehandling hos Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget (ERU).
ERU-Udvalget skulle efter tidsplanen have afgivet deres betænkning den 28. maj mhp. at lovforslaget
skulle i anden behandling den 2. juni 2015. Det var altså lige på målstregen, at der blev udskrevet valg.
Personligt synes jeg, at et valg er meget velkommen. Lovforslaget til udbudsloven indeholder mange fejl
og mangler (hvilket også kan ses af Erhvervs- og vækstministerens ændringsforslag), og det vil
være ganske fordelagtigt, at der skabes tid til at foretage de nødvendige ændringer.
En anden fordel ved at lovforslaget bortfalder er, at det Europæiske udbudsdokument (ESPD), som
tilbudsgivere fremadrettet skal udfylde ved udbud ikke ligger klart fra EU. Ved at vente med at
implementere udbudsdirektivet er det altså muligt, at det Europæiske Udbudsdokument når at blive klar.
Det betyder, at vi undgår en periode hvor tilbudsgiverer skulle udfylde et alternativt dokument udarbejdet
af Erhvervs- og Vækstministeren (at der så i øvrigt er en del mangler ved det Europæiske
Udbudsdokument, og det ikke virker som den praktisk bedste løsning, er en anden sag). Endelig kunne det også være fordelagtigt, at de vejledninger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påtænker at lave ligger klar i lidt bedre tid end samtidig med lovens ikrafttrædelse. Det kunne give bedre muligheder for at ordregivere kan nå at sætte sig ind i de nye regler.
Kan man forestille sig, at en ny regering ikke vil fremsætte en udbudslov, men implementere udbudsdirektivet ved bekendtgørelse som i dag?
Desværre er dette scenarie ikke så sansynligt. Den daværende (blå) regering præsenterede allerede i 2010 et oplæg til vækst og fornyelse gennem øget konkurrence, hvor en ny udbudslov var et af punkterne. Heraf fremgår bl.a.
Ny udbudslov og smidigere udbudsregler: Der skabes større fleksibilitet og smidighed i brugen af udbudsreglerne gennem en to‐faset model. Dels skal en ny dansk udbudslov sikre, at Folketinget kan fastlægge en autoritativ fortolkning af udbudsreglerne, der rummer den størst mulige fleksibilitet dels
dels skal udbudsbekendtgørelsen ved årsskiftet 2010‐11 gøres smidigere
Udbudsloven bygger desuden på et enigt udbudslovsudvalg, der anbefaler udbudsloven. Det skal dog bemærkes, at udbudslovsudvalget ikke fik mulighed for at tage stilling til, om en udbudslov er fornuftig. Af Udvalgets Kommissorium fremgik alene, at udvalget skulle lave et udkast til en ny udbudslov. Det kunne have været hensigtmæssigt, om man forinden havde undersøgt fordele og ulemper ved en udbudslov. En implementering af udbudsdirektivet kunne fx have været sket ved en bekendtgørelse hvori de få danske særregler kunne have været angivet.
Så selv ved et skift af regering må det nok antages, at udbudsloven er kommet for at blive.