20/03/19
Der har været meget stille her på hjemmesiden i lang tid. Det skyldes, at jeg har været på barsel – igen.
Der har derfor ikke været kommenteret på hverken nye kendelser, EU afgørelser eller det nye lovforslag.
De sidste 4,5 måned har min familie og jeg været på en længere rejse i Asien. Vi har haft 3 børn (og en masse baggage) med til Thailand, Malaysia, Singapore og Bali. Vi har haft rigtig god tid til at være sammen og fået oplevet en masse. Og så har vi sprunget vinteren over i Danmark, hvilket heller ikke er helt tosset.
Det har været utrolig dejligt at holde fri fra evalueringsmetoder, ESPD osv. men nu er jeg tilbage og glæder mig til at følge op på alverdens problemstillinger i den udbudsretlige verden igen.
Jeg ser også rigtig meget frem til at undervise igen til efteråret i udbudsret på Syddansk Universitet. Her er jeg også ved at stable et større undervisningsforløb i offentlige indkøb på benene, som jeg håber jeg meget snart kan fortælle mere om.
Det er tanken, at www.udbudslov.dk snart får et grundigt gennemsyn og bliver opdateret. Jeg har dog først et par andre projekter med deadlines, der skal ses til før det sker, men det kommer…
/Carina