14/06/23
Torsdag d. 15. juni kan du spille buzzword-bingo om grønne offentlige indkøb i selskab med Carina Risvig Hamer, Morten Jung og Jane Møller Pedersen. Du får et overblik over de væsentligste grønne begreber og debattørerne giver deres bud på, hvordan vi får bedre og mere grønne og klimavenlige løsninger i det offentlige. Debatten styres af Jeppe Lefevre Olsen.
Hvert år køber den offentlige sektor ind for mere end 400 mia. kr. Indkøbene varierer fra fødevarer i daginstitutioner til opførelse af større bygge- og anlægsarbejder. Det gør kommuner, regioner og staten til en kæmpe katalysator for den grønne omstilling.
Men giver det egentlig altid mening at lade klima indgå som et led i konkurrencen om de offentlige opgaver? Og hvordan sikrer vi, at de grønne krav i et indkøb har en reel effekt og ikke blot fremstår som grønne?
Med buzzword-bingo om grønne offentlige indkøb får du et overblik over de væsentligste grønne begreber lige nu, og debattørerne giver deres bud på, hvordan vi får skabt bedre og mere grønne og klimavenlige løsninger i det offentlige.
https://folkemoedet.dk/events/2023/06/15/buzzword-bingo-og-debat-om-gronne-offentlige-indkob/