26/01/17
Kommissionen har netop offentliggjort en rapport om virkningen af kontroldirektiverne, som klagenævnsloven danner baggrund for.
Kontroldirektiverne (Direktiv nr. 89/665/EØF af 21. december 1989 og direktiv nr. 92/13/EØF af 25. februar 1992, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007 om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF) fastsætter en række minimumskrav til medlemsstaternes klagesystemer vedrørende udbud efter udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet. Der er ikke tale om en egentlig harmonisering af reglerne, men derimod alene minimumskrav til klagesystemerne.
Kontroldirektiverne blev ændret med Direktiv 2007/66/EF, hvor reglerne om uden virkning og standstill bl.a. blev indført. Det fremgår af direktivet, at Kommissionen senest d. 20. december 2012 skulle evaluere direktiverne og fremlægge en rapport til Parlamentet og Rådet. Særligt skulle Kommissionen vurdereeffektiviteten af de alternative sanktioner og tidsfristerne. Kommissionen er således lidt sent ude med evalueringen, men bedre sent end aldrig 🙂 Faktisk findes der også en bestemmelse i klagenævnsloven, der forpligter regeringen til at evaluere effektiviteten af standstill perioden – en sådan evaluering har dog aldrig fundet sted.
I forbindelse med evalueringen har Kommissionen bl.a. haft en online høring i 2015 hvor der kunne sendes bidrag, hørt de enkelte medlemsstater, eksperter mv. samt foretaget en gennemgang af de enkelte medlemsstaters praksis og lovgivning.
Rapporten indeholder flere interesante betragninger om klagesystemerne på udbudsområdet i medlemsstaterne. Det kan bl.a. fremhæves, at det fremgår, at der på EU plan fra 2009-2012 er tale om 50.000 afgørelser om klage over udbud i 1. instans! Så Klagenævnet for Udbud’s knap 200 sager årligt tæller ikke meget i den samlede retspraksis på EU plan.
Generelt konkluderes det i rapporten, at kontroldirektiverne har levet op til deres mål om at sikre en mere effektiv håndhævelse af udbudsreglerne. Særligt indførelsen af reglerne om standstill og automatisk opsættende virkning har givet et mere effektivt håndhævelsessystem bliver det konkluderet i rapporten.
Kommissionen fremhæver dog en række mangler ved kontroldirektiverne:
– at kontroldirektivet ikke tager højde for, at ordregivere kan anvende en forhåndsmeddelelse i visse situationer i stedet for en udbudsbekendtgørelse (uden virkning, standstill)
– uklarheder omkring hvordan direktivet skal finde anvendelse ved ændringer og ophævelse af kontrakt
– hvordan reglerne finder anvendelse for light-regimet
På trods af disse mangler, er det ikke Kommissionens opfattelse, at der er behov for at ændre kontroldirektiverne. Kommissionen ønsker i stedet at indsamle flere data om klager i de enkelte medlemsstater for at skabe mere gennemsigtighed. De vil bl.a. undersøge om klageren får medhold og hvilke omkostninger, der er forbundet ved at klage. Det vil hjælpe de enkelte medlemstater til at beslutte om der skal foretages ændringer i deres nationale lovgivning. Disse dele vurderes ikke at få den store betydning for klagesystemet i Danmark, da sådan data i stort omfang allerede eksisterer.
Hvad der er mere interessant er, at Kommissionen agter at udstede noget vejledning om en række emner bl.a. forholdet mellem de nye udbudsdirektiver og kontroldirektiver samt betingelserne for, at den automatiske opsættende virkning skal løftes. Det sidste bliver interessant at se, hvorvidt Kommissionen vil anlægge de samme betingelser for opsættende virkning som Klagenævnet for Udbud eller om de fx ønsker at fremhæve, at det skal være nemmere at få tillagt en klage opsættende virkning.
For yderligere om reglerne i klagenævnsloven se Carina Risvig Hamer, håndhævelsesloven med kommentarer, Djøf Forlag.