Ny bog: Compliance i den Offentlige sektor

28/08/23

Den 14. september 2023 udkommer bogen Compliance i den Offentlige Sektor på Djøf Forlag: https://djoefforlag.dk/products/compliance-i-den-offentlige

COMPLIANCE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR er først og fremmest en lærebog til valgfaget med samme titel på den juridiske grunduddannelse på Københavns Universitet. Ønsket med faget er at forberede de studerende på deres fremtidige arbejdsliv, idet mange kandidater vil udføre compliancearbejde i deres kommende virke, f.eks. som jurister i den offentlige sektor. Bogen gennemgår reguleringen på en række områder, som er nyttig baggrundsviden for arbejdet med compliance i det offentlige. Bogen kan derfor også benyttes af praktikere og andre, der er interesserede i compliance.

Bogen er skrevet af forskere og undervisere i faget compliance i den offentlige sektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Fredag d. 29. september 2023 kl. 14.30 afholdes boglancering på Københavns Universitet: https://jura.ku.dk/Kalender/2023/compliance-i-den-offentlige-sektor/

Nyheder