Er en ny udbudslov en god idé?

10/05/13

Tidligere var det min klare opfattelse at en udbudslov vil være en dårlig idé. En dårlig idé ud fra synspunktet om, at en lov blot ville indebære endnu et regelsæt (der alligevel skal fortolkes i lyset af direktivet), og at derfor ville en lov ikke bidrage til meget klarlægning. I dag synes jeg faktisk, at der er flere elementer der gør, at det kan være en ganske god ide med sådan en lov.

For det første indeholder det nyligt foreslåede udbudsdirektiv en lang række flere valgmuligheder som medlemsstaterne skal tage stilling til. DK har generelt haft tradition for at indføre samtlige valgmuligheder som Direktivet har givet, men det er ikke sikkert, at dette er løsningen ved implementering af et nyt direktiv, hvorfor en samlet oversigt (en lov) vil gøre det mere gennemsigtigt, hvilke valgmuligheder der er truffet. Hermed undgås en ”implementerings bekendtgørelse” med mange bestemmelser, hvilket i øvrigt er ved at være tendensen med det stigende antal af bestemmelser implementeringsbekendtgørelsen tilføres.

For det andet indeholder det nye direktiv en række bestemmelser, der på den ene eller anden måde forpligtiger medlemsstaten (og ikke de enkelte ordregivere) som fx afsnittet om governance (art. 83 og frem) og statistik m.v. Sådanne bestemmelser vil ikke være nødvendige at overføre til en egentlig udbudslov, hvilket vil kunne gøre en lov mere overskueligt end et direktiv, da den vil (kunne) indeholde færre bestemmelser.

For det tredje, foreslår direktivet, at der indføres et regime for bl.a. sociale ydelser, og at det er op til medlemsstaterne at indikere, hvad der skal forstås ved ”approporiate procedures”. Ved en lov vil man således kunne indføre regler/principper ( a la annonceringsreglerne i tilbudsloven – eller lempeligere), der herved vil hjælpe ordregivere i vurdering af, hvad der er ”appropriate”.

For det fjerde, er der er også i direktivet egentlige oversættelsesfejl som således kan undgås fx hedder det i den engelske udgave ”sub central authorities” i art. 2, hvilket er oversat til decentral. Det er dog ikke korrekt – ved sub central forståes ”alle der ikke er statslige”, hvor vi i dansk forvaltningsret, kender decentral som noget der kan omfatte staten (fx statsforvaltningerne mv). Så den slag uklarheder kan der ved en lov rettes op på.

Det er klart, at der ikke som sådan kan ændres på fortolkningen af reglerne ved en lov og man bør derfor også i langt størstedelen af tilfældene holde sig til ordlyden, men tror også at en række ting der er indikeret i præamblerne kunne være hensigtsmæssigt at skrive ind i en egentlig lov for klarhedens skyld.

Jeg mener derfor, at en udbudslov KAN være en god idé, hvis man holder sig tæt til direktivets ordlyd og ikke giver sig i kast med at vedtage for mange særlige nationale regler, der kan give anledning til fortolkningstvivl m.v.

Udbudslov

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *