SØG PÅ SIDEN

Udbudsdirektivet

Udbudsdirektivet, direktiv nr. 2014/24/EU

Baggrund

I december 2011 fremsatte Kommissionen et forslag til et nyt udbudsdirektiv, et forslag til nyt forsyningsvirksomhedsdirektiv, og et forslag til et helt nyt direktiv om koncessioner.
Kommissionen havde forud for offentliggørelsen af direktivforslagene, den 27. januar 2011 offentliggjort en grønbog om modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb, med det formål at igangsætte en bred offentlig høring om mulighederne for ændring af lovgivningen. Kommissionen modtog i alt 623 høringssvar fra et bredt udsnit af interessenter.
En række informationer om baggrunden for modernisering af udbudsreglerne kan findes på Kommissionens hjemmeside.
I forbindelse med forhandlingerne blev der udarbejdet en række explanatry notes, se nærmere her.

Rådets behandling af udbudsdirektivet
Udbudsdirektiverne blev behandlet i Rådet under dansk formandsskab i foråret 2012, cypriotisk formandsskab i efteråret 2012 og irsk formandsskab i foråret 2013.
Rådet (konkurrenceevne) har behandlet forslagene om  "Flexibility and dialogue", "Lighter rules for certain services" på møder hhv. den 20 og 21. december 2012 og om "Electronic procurement" og "Governance" på mødet den 30 og 31. maj 2012 (under dansk formandsskab). Den  21 og 28. november 2012 blev forslaget behandlet på Coreper (Permanent Representatives Committee).
Det cypriotiske formandsskab udarbejdede efterfølgende et nyt kompromisforslag 16725/12 REV1 som er blevet behandlet på Rådsmøde (konkurrenceevne) i december 2012.
Under det irske formandsskab opnåedes der politisk enighed om udbudsdirektivet med Kommissionen, Parlamentet og Rådet. 
Yderligere om rådets behandling af udbudsdirektiverne, herunder såkaldte explanatory notes, kan findes her.

Parlamentets behandling af udbudsdirektivet
Kommissionens forslag blev behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).
En samlet oversigt over dokumenter anvendt i Parlamentets arbejde med udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet kan findes på Parlamentets hjemmeside.
I juni 2012 ofentliggjorde rapportøren Marc Tarabella sin foreløbige rapport med forslag til ændringer af udbudsdirektivet.
I januar 2013 blev den samlede betænkning om udbudsdirektivet offentliggjort, der indeholdte ca. 400 ændringsforslag til udbudsdirektivet.
I september 2013 afholdte IMCO´s afstemning om udfaldet af triolog forhandlingerne. Video fra IMCO´s møde kan findes her.

Udbudslov.dk 

 

Kontakt Info

Carina Risvig Hamer
Lektor, Juridisk Institut,
Syddansk Universitet
Telefon: 23717973​
carh@sam.sdu.dk